DK / ENG
100% hudvenlig makeup

5 nemme tricks til at se mere frisk ud i din hverdag!

Hverdagen kan af og til være hård, og det er ikke lige altid at man får al den søvn man skal, eller får drukket al det vand man skal. Derfor kan man nemt komme til at se utroligt træt ud om morgenen når man ser sig i spejlet. Dette er dog noget som sker for alle, og heldigvis er det utroligt nemt at se en smule mere frisk ud til hverdag! Derfor har jeg samlet mine 5 bedste tricks til at se frisk ud hurtigt om morgenen!

1. Lysnende concealer og mascara gør underværker!
Træthed kan oftest ses mest omkring øjnene, da øjnene oftest ser mere lukkede ud når man er træt, og så er der selvfølgelig også de mørke rander. Dette er dog småproblemer som nemt kan fikses på et par minutter! Du skal egentligt bare bruge en concealer (helst en der er en smule lysere end din hud) og en mascara. Du skal bruge en lidt lysere concealer, da den skal lysne op under øjnene. Pas dog på med at den ikke bliver helt lys, for man skal heller ikke være hvid om øjnene!
Concealeren er genial til hurtigt at dæmpe det blå under øjnene, og hvis man så afslutter med noget mascara på vipperne, så bliver øjnene hurtigt meget mere åbne og friske. Hvis du vil have lidt ekstra, så kan du også duppe en smule lys concealer lige under øjenbrynet. Dette løfter øjenbrynet op og fremhæver brynbenet, hvilket også hjælper med at åbne øjet op.

2. Giv dine kinder noget farve!
Af og til har vi alle en hud som ser nærmest død ud. Der er intet liv i den, og den er nærmest bare et blankt kanvas. For at vække en død hud til live skal du bare række ud efter din blush og bronzer!
For mig at se, er blush det mest undervurderede makeup-produkt nogensinde. Der er mange der er bange for at bruge for meget af det, og der er også mange som slet ikke bruger det! Det skal der altså laves om på! Blush giver virkelig noget liv til ansigtet, og man ser så frisk og ung ud når man har det på.
Sørg for at placere din blush langs dit kindben for at opnå den mest naturligt effekt. Start din blush lige under øjet (ved din pupil når du kigger ligefrem), og blend den derefter langs kindbenet og helt ud i hårgrænsen. Det er super vigtigt at blende den ud i hårgrænsen, da man ikke vil have at den pludseligt stopper brat.
Placer derefter, lige nedenunder, din bronzer eller solskinspudder. Placer denne lige hvor du kan mærke at dit kindben bøjer nedad. Du må helst ikke placere din bronzer for lavt, da dette kan resultere i at dit ansigt bliver tynget nedad.

Du kan se en video om hvordan du kan lægge dine kindprodukter her:

3. Bring the glow!
Man kan selvfølgelig ikke snakke om hud og friskhed uden også at nævne glow. Her vil jeg især sætte fokus på Glowing Lotion da denne virkeligt er min go-to når jeg ser lidt kedelig ud. Glowing Lotion kan bruges på mange måder, afhængigt af hvad du selv ellers bruger. Personligt bruger jeg ofte flydende foundation, og jeg vælger derfor oftest at blande de to sammen, så min foundation får et glowy finish. Du kan også blande din Glowing Lotion i din dagcreme, hvis du ikke bruger flydende foundation, og dermed også opnå den glowy hud.
Den kan også bruges alene, hvis man hellere vil det. Så kan man bare lægge den alle de steder man vil fremhæve, altså kindben, næseryg, amorbue, brynben, øjenkrog osv.
Personligt har jeg også nogle gange smurt den på brystkassen og på kravebenene, så der er glow overalt! In my opinion kan man aldrig få nok glow, men det er jo forskelligt.

4. Hold øjenkrogen lys!
Der er mange af os som elsker eyeliner og mørke øjenskygger, og det er virkeligt forståeligt, for de kan være SÅ smukke! Dog skal man være lidt varsom med disse, især hvis man har en tendens til at ens øjne ser lidt trætte og små ud. Dermed ikke sagt at du ikke skal bruge eyeliner og mørke skygger, du skal bare ikke bruge dem for langt ind på øjet!
Når du lægger din eyeliner skal du helst holde den på den yderste 2/3 af dit øje, da du hermed opnår den intense effekt uden at lukke øjet sammen. Det samme gælder med dine mørke øjenskygger; brug dem yderst på øjet til at skabe dybte!
Generelt siger jeg bare altid: Hold det lyst i øjenkrogen!!
Det er utroligt så stor en forskel det gør at holde øjenkrogen lys, og hvis man så bruger en lys perlemors-farve, gør det bare en endnu større forskel. Personligt bruger jeg altid vores eyeshadow 247, da den er perlemorsfarvet og stadig naturlig. Denne kan virkelig få en til at se frisk ud hurtigt, og nogle gange bruger jeg den endda også selvom jeg ikke har hverken øjenskygge eller eyeliner på!

5. Blend ikke øjenskyggen og eyelineren for langt ned!
Sidst men ikke mindst vil jeg påpege en fejl som mange af os begår, eller har begået! Når vi vil påføre makeup omkring øjet, er det så vigtigt at være varsom med hvordan det blendes ud.
Når du påfører øjenskygge eller eyeliner under dit øje, skal du være forsigtig med mængden. Jeg anbefaler at man kun påfører på den yderste 1/3 under øjet, da mere vil lukke øjet sammen. Derefter kan du let blende den ud, så den går lidt længere ind på øjet, men gør det meget let, så den ikke bevæger sig for langt ned.
Når det så er sagt, skal man også være meget forsigtig med øjenskyggen og lineren på selve øjenlåget. Jeg plejer at sige at man skal forestille sig en linje fra den yderste øjenkrog og til slutningen af ens øjenbryn. Øjenskyggen skal holdes indenfor den linje. Hvis den ryger ud over den linje, vil den begynde at tynge øjet nedad.

Hvis du holder din øjenmakeup inde for dette, så vil det løfte dine øjne meget mere og give dig et mere friskt udtryk!

 

Kærlige hilsner
Caroline