DK / ENG
100% hudvenlig makeup

De største makeuptrends i Japan!

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om makeup trends i 2019, hvor jeg bl.a. nævnte holografisk makeup, metallic lips og kolde farver. Dette holder stadig skik her i Europa og i USA, og jeg synes at man ser mere og mere af det på de sociale medier! Tager vi derimod et kig mod Asien (nærmere sagt Japan), er der nogle helt andre trends i gang, som vi kan lære en masse af.
Nogle af trendsene er meget anderledes end hvad vi ser herhjemme, men jeg tror helt sikkert at vi kan lære noget af de japanske metoder.

Naturlig hud med blush under øjnene!
Ja, det lyder måske en smule absurd med blush under øjnene, men bare vent og se!
Japansk beauty, eller J-Beauty som det bliver kaldt, handler meget om at huden skal være meget naturlig. Der er altså ikke tale om en masse highlighter, foundation og contour, som vi bruger herhjemme. Derimod skal huden være helt naturlig og jævn, uden at være helt mat eller helt shiny.
Dette bliver først og fremmest opnået ved at bruge en masse hudpleje for at få en mættet hud, og derefter ved at udglatte med primer. Dernæst kan du bruge en let foundation til at dække det vigtigste, men husk at japansk hudmakeup skal ligne at det er næsten ingenting. Af denne årsag vil jeg anbefale at bruge en Loose Mineral Foundation, da den dækker, samtidig med at den ligner naturlig hud.

Efter at huden er udjævnet, skal der nærmest udelukkende påføres blush. Her bliver der oftest brug en cremet blush (jeg kan stærkt anbefale at bruge en læbestift til dette!), da det giver en meget naturlig rødmen.
Blushen bliver så påført øverst på kindbenene og blendet lidt under øjnene, så man får en ”dukke-agtig” effekt. Der er også nogen som beskriver dette, som at man får en effekt af at se lidt syg ud (ja, det er lidt skørt), samtidig med at det forynger. Man kan vælge at afslutte huden med en smule highlighter, men der er altså tale om meget lidt. Der kan duppes en smule på næsen og kindbenene for at få en lysnende 3D effekt.

Se hvordan det er gjort her:

Blurred lips, popsicle lips, fruit juice lips osv.
Du har højst sandsynligt set denne makeuptrend før, da det har fået meget opmærksomhed herhjemme i et stykke tid. Som overskriften siger, så har det mange navne, og det er egentligt også lidt svært at beskrive. Kort sagt er det læber med mest farve inderst på læben. Oftest er der også brugt varme, rød-orange farver. Det skal skabe en look af fyldige, buttede læber, uden nogle skarpe kanter. Det kan gøres så der nærmest kun er farve inderst på læben, eller det kan gøres så der er farve på hele læben, men hvor kanten er sløret.
Det som nok er nemmest at inkorporere i ens egen makeuprutine, er den sidstnævnte, hvilket også er super nemt at gøre. Til dette look har jeg gjort brug af Læbestift 292, da den har den perfekte nude rød-orange tone.

Du kan se hvordan jeg har gjort det her:

Fokus på vippekanten og ikke på globelinjen!
Mange japanere har nogle andre øjenlåg end vi har her i Danmark, og dette gør at makeuppen også lægges anderledes. I Danmark har de fleste af os ”double eyelids”, hvilket egentligt bare betyder at vi har en fold på vores øjenlåg. I Japan har de fleste ”mono eyelids”, hvilket betyder at de ikke har en fold på øjenlågene. Derfor bliver der gjort meget fokus på vippekanten og eyelineren i Japan, hvorimod vi ofte skaber fokus på globelinjen.

Ofte består et japansk øjenlook primært af en brunlig eller champagnefarvet øjenskygge, som bliver lagt på øjenlåget og blendet godt ud. Derefter bliver der lagt en lidt mørkere farve tæt på vippekanten, som også bliver blendet helt blød. Ofte bliver der også lavet en lille ”wing” med den mørkere skygge, som også bliver blendet lidt under øjet.
Det afsluttes selvfølgelig med mascara.

Se hvordan jeg har gjort det her:

Hvid eyeliner og naturlige øjenbryn!
Hvid eyeliner er også et stort hit i Japan, da det kan gøre en stor forskel for dit øjenlook (som du kan se i videoen ovenfor).
Hvis du påfører hvid kohl liner på den våde kant i øjet, gør det en enorm forskel, og du får med det samme store, flotte bambi-øjne! Dette er en smuk måde at afslutte looket på, og det bidrager til det unge, uskyldige look.
Til sidst skal øjenbrynene ordnes, og i Japan er brynene ganske naturlige, men selvfølgeligt plukkede. Det er faktisk en stor trend at få microbladet sine øjenbryn, hvilket i princippet er en slags tatovering af øjenbrynshår. Det ser meget naturligt og smukt ud, men dette kommer jeg ikke til at gøre i dag! I stedet for har jeg bare brugt en Brow Gel for at fremhæve øjenbrynshårene, uden at tegne på huden.

Dermed har jeg et færdigt, japansk-inspireret look. Personligt er jeg ret vild med dette look, og der er flere af metoderne som jeg godt kunne inkorporere i min dagligdags-rutine.

Jeg håber du blev inspireret af dette, og så ønsker jeg dig en god helligdag i dag!

Kærligste hilsner,
Caroline