DK / ENG
100% hudvenlig makeup

Hvad bliver de nye Makeup Trends i 2019?

Gennem årene har vi set utallige makeup trends og ikoniske looks. Hvem kan ikke huske den legendariske røde læbestift fra 50’erne, neonfarverne i 80’erne eller de tynde øjenbryn fra 00’erne? Der er forskellige trends som dominerer makeup-verdenen hvert år, og 2018 har ikke været meget anderledes.

Hvis jeg skulle beskrive makeuptrendsene i 2018 med tre ord, ville jeg bruge ordene glitter, glow og glam! Der har været utallige instagram-billeder af glitter lips, unicorn-inspirerede looks og alt i metallic, – og så er der også alle de instagrammere som klistrer små krystaller om øjnene! Jeg synes at det er virkelig smukt og jeg elsker glow og glitter, men hvor godt det duer til hverdag, ved jeg nu ikke helt.

Metallic, multichrome og holografisk makeup!
Men hvilke trends bringer 2019 så med sig?
Først skal det siges, at hvis du ikke er stor fan af glitter og glow, så er der dårlige nyheder på vej. Glitter er her for at blive i et stykke tid endnu, hvilket jeg personligt elsker. Yderligere vil vi helt sikkert se mere holografisk makeup, mere metallic og mere multichrome. Disse trends er fantastiske, da det for det første ser vildt fedt ud, og så kan det altså også sagtens nedtones, så det ikke er så ekstremt at se på!
Man kan jo altid tage trenden og tone den lidt ned, så man rocker et hverdagslook med glowy/dewy hud og en lækker, metallic øjenskygge i brunlige, naturlige nuancer.
Jeg har lavet et lækkert look nedenfor, hvor jeg har gjort præcist dette, og jeg synes personligt at dette look er SÅ lækkert til hverdag, – og så tager det ikke særligt lang tid at lave!

På øjnene har jeg brugt øjenskygge 431, som er en grønlig, shimmer-øjenskygge, og lagt den på hele øjenlåget. Efter at jeg har blendet øjenskyggen, har jeg fugtet penslen en smule og lagt ekstra på, derved får man en endnu mere tydelig metallic effekt.
Jeg har brugt læbestift 566, og derefter har jeg duppet en smule highlighter ovenpå, derved får man en let glowy effekt på læberne, som man kan lave på 2 minutter. Der er en video-tutorial på det her.
Yderligere har jeg selvfølgelig brugt både glowing lotion i min foundation, samt brugt highlighter på kindbenene, så jeg har opnået en frisk, glowy hud.

Varme farver bliver skiftet ud med kolde!
En anden trend som du helt sikkert kan springe med på i 2019, er de koldtonede farver. De varme, brune og gyldne farver som har været populære i lang tid, er endelig ved at møde deres modstander. Personligt er jeg stor fan af de varme farver, og det er helt sikkert stadig dem som jeg bruger mest, men jeg synes nu også at det kan være sjovt at bevæge sig over i de blålige, skarpe toner her i foråret.

Du kan kende de kolde farver ved at de har pink-, røde- eller blålige undertoner, hvorimod de varme farver har gyldne-, gule- eller ferskenfarvede undertoner. Nedenfor har jeg lavet nogle swatches af nogle af Sandstone øjenskyggerne, så du kan se forskellen på varme og kolde farver.
Bl.a. har jeg også gjort brug af kolde farver i mit look ovenfor, hvor jeg har brugt en koldtonet shimmer-øjenskygge.

Kolde farver

Varme farver


Meget mere endnu!
Selvfølgelig er disse ting ikke de eneste makeuptrends for 2019, men det er helt sikkert de trends som er lettest at hoppe med på. Når det så er sagt, skal man huske at makeup ikke består af en masse stramme regler og love. Makeup er personligt, og hvis man (ligesom jeg) er vild med matte læber og varme farver, kan man selvfølgelig bare holde sig til dette. Eller hvis man aldrig er kommet videre fra sin neon-farvede liner fra 80’erne er det jo også helt fint – You do you!

Jeg håber dog at dette lille indblik i makeupverdenen og dens trends har givet dig noget inspiration til at prøve noget anderledes og nyt!
Al makeuppen nævnt i opslaget kan selvfølgelig købes her på hjemmesiden, og hvis du har nogle spørgsmål, er jeg altid til at kontakte under den øverste fane ”Spørg vores artister”.

Kærligste hilsner,
Caroline